Artikel bragt i bladet Haven juni 2022

Klatre- og slyngroser giver højde i haven

TEKST OG FOTO: MARIAN HAUGAARD STEFFENSEN, AGRONOM OG HAVESKRIBENT

Klatre- og slyngroser kan bruges på mange forskellige måder og give både højde, drøjde og masser af blomster i haven. Vi har besøgt Marianne Renner Lauritsen og Kurt Renners store rosenhave i Frederiksgård på Als for at hente viden og inspiration til brugen af de dejlige roser.

Klatreroser og slyngroser kan give fylde og højde i haven. De kan klæde huset på, slynge sig i træer og fylde stativer med duft og farve eller stå som flotte, store buske eller små træer i haven. I Rosenhaven i Frederiksgård på Als vokser roserne på forskellige smukke stativer og buer, som Kurt har smedet, de vokser som mægtige buske, som små træer, som hække og som allé og klatrer på hus og tag. Sammen med stauder, buske og træer danner de et blomstrende, smukt miljø omkring siddepladser, haverum og stier i den store, romantiske have.

På stamme eller espalier

Flere af havens klatre- og slyngroser er højstammede – de fleste på 140 centimeter høje stammer, så de gør sig i den store have. Men det er lidt usædvanligt at have disse roser højstammede.

Stammen vokser kun ganske lidt i højden, fortæller Marianne, men de højstammede roser får lange skud, ligesom de ville få, hvis de samme klatre- og slyngroser var okuleret på en lav stamme. Det løser Marianne ved at korte skuddene af til en mere passende længde. Hvert forår klipper hun dem helt ind, så grenene kun er 10-15 centimeter lange målt fra okuleringsstedet. Når roserne er afblomstret, klipper hun dem igen, men denne gang fjerner hun ikke så meget – blot tilstrækkeligt til, at den flotte form holdes. Herefter blomstrer de remonterende sorter efter ca. seks uger.

Rionet er med sit tætte net rigtig godt til espaliering af roser, fordi der er så mange steder, rosengrenene kan bindes til, og det er nyttigt, når man binder de nye skud vandret ud, så de sætter flere blomster. I Rosenhaven i Frederiksgård er den smukke, orange ‘Westerland’ espalieret på rionet, som er monteret på husmuren. Den fyrigt røde ‘Flammentanz’ er bundet til rionet, som danner væg rundt om en lille plads, og ‘Jasmina’, som står som en mægtig busk over en stensat trappe, er også støttet af en lav væg af rionet, som er fuldstændig skjult af et overdådigt flor af roser (se roserne på næste opslag).

På stativer og buer

I den fantastiske have vokser klatre- og slyngroserne også som små og større træer og buske. Særlig iøjnefaldende er et fantastisk rosentræ af sorten ‘American Pillar’, som står fyldt med kraftigt mørkrosa blomster i et af havens utallige bede. Her fanger den rigtblomstrende rose blikket på lang afstand. ‘American Pillar’ er en slyngrose, som bliver høj, hvis den får lov. Hos Kurt og Marianne vokser den i et stort rundt og kraftigt stativ, som holder grenene oprette. Marianne korter skuddene ind efter behov, så den får den flotte form som et rosentræ. Også en række ‘The Pilgrim’ (se foto herover) holder sig stående ved hjælp af støtte fra usynlige stativer og løfter sig op over stauderne i forgrunden – en fin måde at få højde på i havens bede.

Ud over de stativer, der blot skal støtte roserne uden at være specielt synlige, har Marianne og Kurt også fine stativer, som i sig selv er en pryd i haven. ‘Uetersener Klosterrose’ vokser på et stort, smukt stativ, som på samme tid er lysthus, port og midtpunkt i en afdeling med hvide blomster (se foto th.). Her går rose og stativ op i en højere enhed. Fra den hvide have føres man under rosenbuer med samme profil ned til en romantisk siddeplads bag et spejlbassin. På buerne vokser lyserøde ‘Climbing Bonica’, og også her er de flotte smedede buer en væsentlig del af det samlede romantiske billede. Da det er Kurt, der smeder alle stativer, kan de få stativerne lige så kraftige, som de ønsker, og kraftige nok til at bære roserne – også når de vokser til og udfolder sig i en overdådig blomstring.

Besøg haven

Se mere om Rosenhaven i Frederiksgård på: rosenhaven-frederiksgaard.dk

TIP

Stativernes dimension og størrelse

Til kraftige klatre- og slyngroser må man ikke bruge for spinkle stativer. De kan simpelthen ikke holde en veludviklet, flot rose. Kurt bruger firkantet jern på 25 x 25 mm. Buerne er 3 meter brede, 2,3 meter høje og 60 cm dybe.

Klatre- eller slyngrose?

Klatre- og slyngroser er mere tekniske betegnelser end botaniske. Ingen roser klatrer eller slynger sig, medmindre de bliver hjulpet på vej. Vokser de uden støtte, er de først nærmest krybende, men bliver ad åre til store buske. Ofte omtales klatre- og slyngroser under ét, og en del vælger kun at bruge begrebet klatrerose, da roser ikke slynger sig som for eksempel blåregn eller snor deres blade om kviste og hegn som klematis. Det er dog et spørgsmål, der ikke er enighed om, og man kan sagtens mene, at en rankende rose, som væver sig op i træets grene, i høj grad slynger sine bløde grene op i kronen. Der er dog forskel på rosernes vækstmåde og dermed på, hvordan man bruger og passer de to typer af rankende roser.

Slyngroser

Generelt kan man regne med, at slyngroser er meget høje roser med tre-fem meter lange, bløde skud, der ikke holder sig selv, medmindre de bliver støttet. De bløde, lange skud kan dog slynge sig i træer, idet de holder sig fast ved hjælp af tornene, når de først er kommet op i træets grenværk. De kan også vokse frit og opbygge en mægtig, afrundet kuppel over årene ved hele tiden at lægge de nye skud over de gamle. Men de kræver plads. I kraftige stativer og med beskæring kan de vokse som fine, små træer. Ofte er slyngroserne engangsblomstrende med små blomster i store klaser, da de fleste har gener fra vilde roser som Rosa multiflora, rankerose, Rosa luciae, æblerose, Rosa rubiginosa, med flere. Der findes dog også remonterende slyngroser.

Klatreroser har kraftige grene, der kun lader sig bøje, mens de er helt unge. Skuddene er oprette, og roserne bliver sædvanligvis 1,5-2,5 meter høje. De mest kraftigt voksende kan blive op til 3,5 meter høje, hvis de bindes op. Klatreroserne remonterer ofte og er velegnede til blandt andet espalier, buer og obelisker.

9 skønne klatre- og slyngroser

1. ‘Flammentanz’, Kordes Rosen, 1955. Klatrerose med halvfyldt til fyldt blomst, 9 cm stor og fyrig, blodrød. God sygdomsresistens og frosthårdførhed. Op til 5 m høj. Engangsblomstrende. Marianne og Kurt har espalieret den til et rionet, hvor den danner en fin væg rundt om en lille plads sammen med andre roser.
2. ‘Sweet Laguna’, Kordes Rosen, 2013. Klatrerose, som er opstået som en naturlig mutation af rosen ‘Laguna’. 10 cm store, fyldte, lyserøde blomster i klaser. Har en kraftig duft og en rigtig god resistens imod sygdomme. Remonterer godt og vokser kraftigt med en opret, velforgrenet vækst. Ca. 2,5 m høj. Hos Marianne og Kurt vokser den støttet af et fint stativ.
3. ‘Hella’, Kordes Rosen, 2009. ADR-anerkendelse*. De snehvide, halvfyldte blomster er ca. 9 cm store og dufter svagt. Klatrerose, som remonterer godt og har en rigtig god resistens mod sygdomme. Op til 2,5 m høj.
4. ‘Uetersener Klosterrose’, Tantau, 2006. De kopformede, halvfyldte, 8-10 cm store, flødehvide blomster har en kraftig vildroseduft. Remonterer og blomstrer længe og har en god sygdomsresistens. En kraftigtvoksende klatrerose, som bliver ca. 3,5 m høj. Den sætter mange nye skud fra grunden. Blomstringen forbedres ved nedbøjning af grenene til vandret. I Rosenhaven i Frederiksgård klatrer den på et stort stativ som midtpunkt for en afdeling med hvide blomster.
5. ‘Jasmina’, Kordes Rosen, 2005. Har fået ADR-anerkendelse*. Klatrerose, men med ret bløde grene. De lyserøde, fyldte, 6-7 cm store blomster har en dejlig duft af æble med en pære- og abrikosaccent. God resistens imod meldug og stråleplet. Remonterende og blomsterrig. Ca. 3 m høj. Hos Marianne og Kurt vokser den støttet af et lavt rionet sammen med ‘Uetersens Rosenprinzessin’ som et smukt busket over en stensat trappe.
6. ‘Chevy Chase’, Niels J. Hansen, USA, 1939. Slyngrose, som når op i 4 meters højde, er kraftig og har en tæt vækst. Den får 3-5 cm store, tætfyldte, hindbærrøde blomster i klaser. Svag-middel duft. Blomstrer godt fra juni til august. I Marianne og Kurts have vokser den som højstammet over en bund af lyserøde storkenæb og foran en rødløvet hæk af berberis. Den egner sig godt som højstammet, fordi de bløde grene danner en yndefuld og smuk krone, forklarer Marianne.
7. ‘Laguna’, Kordes Rosen, 2004. ADR-anerkendelse*. Anerkendt for en særlig kraftig teroseduft. 10 cm store, fyldte, cyklamenfarvede blomster. Remonterer godt. Rigtig god resistens imod sygdomme. Klatrerose med en kraftig vækst, op til ca. 2,5 m’s højde.
8. ‘Camelot’, Tantau, 2011. Har vundet flere guldmedaljer. Seks smukke, højstammede, lyserøde ‘Camelot’ flankerer en af stierne og danner en fin, lille allé. Blomsterne er halvfyldte-fyldte og 6-8 cm store. Farven er rosa med fine farvestænk af en mørkere rosa farve. Den har en kraftig citrusduft og remonterer. Rigtig god sygdomsresistens. Klatrerose med forholdsvis bløde grene, som bliver 2,5-3 m lange, hvis de får lov. Egner sig godt til nedbøjning, hvilket vil fremme blomstringen. Vinterhårdfør.
9. ‘Westerland’, Kordes Rosen, 1969. En af de bedst duftende roser. 12 cm stor, mørk brændt orangefarvet blomst. Rig og vedvarende blomstring til sent på året. Ca. 1,5 m høj. Hos Marianne og Kurt er den espalieret på rionet og fylder hele husets gavl. Her når den op i 2,5-3 meters højde.

*ADR står for Allgemeine Deutsche Rosenneuheitenprüfung og er en tysk udmærkelse, der hvert år tildeles de bedste roser, der er blevet vurderet efter en række strenge kriterier såsom sygdomsresistens, blomstring, æstetik, duft, hårdførhed m.m. Roserne evalueres gennem tre år i 11 forskellige haver i Tyskland, hvor kun de bedste kommer igennem nåleøjet og modtager ADR-udmærkelsen.

Helt nye typer af klatreroser

Når klatre- eller slyngroser bliver ældre, får de ofte bare ben, da al vækst foregår i den øverste del af roserne. Derfor forynger man med nogle års mellemrum ved at fjerne de ældste grene eller binde grenene vandret, så topskuddet ikke sidder i toppen og dominerer. At topskuddene vokser mere end sideskuddene, er noget, vi kender hos mange planter. Det kaldes apikal dominans på fagsprog – de øverste knopper hæmmer de nedre knoppers vækst ved hjælp af hormonet auxin.

Men sådan er det ikke for de roser, der tilhører kollektionen COURTYARD® fra Poulsen Roser A/S. Her har man ved krydsning og selektion fundet frem til roser med meget lidt apikal dominans, og derfor vokser og blomstrer de nederste skud lige så godt som de øverste – også selvom grenene ikke er bundet vandret ud.

Sådan passer Marianne sine klatre- og slyngroser

Beskæring I det tidlige forår fjerner Marianne alle de fem-syv år gamle grene, da de giver for få blomster. Hun binder ikke rosen ned for at beskære den, som nogle sikkert ville gøre, hvis de kun havde en enkelt rose eller to. I stedet klipper hun de gamle grene, som er bundet ned for flere år siden, i mindre stykker, så hun kan trække stumperne ud af planten/stativet. De blivende grenes tilvækst bindes til så vandret som muligt, hvis de vokser på et stativ, som egner sig hertil. Herefter klippes de i form, så væksten tilpasses stativet. Sideskuddene klippes ind, så de kun har trefem knopper. Det sikrer, at de ikke bliver så lange, at de brækker af grenene i blæsevejr, og hvert sideskud får tre-fem blomster. I løbet af sommeren studser hun løbende de lange skud ind til en passende længde.

Gødning Buskroserne gødes tre gange pr. sæson, og klatre- og slyngroser gødes fire gange, da det er store roser med masser af blomster, som kræver mere næring. De gødes i begyndelsen af marts, april, maj og juni. De får alle 1 spsk. NPK 12-5-14 eller lignende pr. gang. Man kan gøde med en tilsvarende mængde næringsstoffer i organisk gødning.

Vanding Alle roser skal have vand i april og maj, for selvom man ikke kan se det på roserne, har de brug for vand nu, hvor væksten går i gang. Klatre- og slyngroserne grundvandes i tørre perioder med ca. 20 liter vand pr. rose. Herefter får roserne ikke vand igen, før der er gået 10-12 dage, for rødderne skal trække ned, hvor vandet er – ikke vokse i jordoverfladen, hvor der hurtigt bliver tørt. Roser skal ikke sjatvandes.

Kompost Hvert tredje år får roserne et ca. 5 cm tykt lag kompost. Det lægges på i vintertiden. Marianne pointerer, at når roserne er i god vækst og har det godt, angribes de sjældent af sygdomme og skadedyr i særlig alvorlig grad.

Vinterbeskyttelse Als er omgivet af vand og har et godt, mildt klima til roser, så Marianne dækker ingen af sine roser i vintertiden, men det kan være en god idé at vinterbeskytte de højstammede roser, tilråder hun.